PHYNS PRIVATLIVSPOLITIK

Hos Phyn er vi forpligtet til at beskytte dit privatliv. Vores mål er at give dig en positiv oplevelse på vores websteder, og når du bruger vores apps, produkter og tjenester, samtidig med at vi beskytter dine personlige oplysninger, som de er defineret nedenfor. Vores privatlivspraksis er beskrevet nedenfor og i separate meddelelser, der vises, når en app, et produkt eller en tjeneste købes eller downloades (vores “Privatlivspolitik”).

For at gøre det lettere bruger vi følgende vilkår i denne privatlivspolitik:

  • “Phyn”, “vores”, “os” eller “vi” betyder Phyn, LLC og Phyn Oy, herunder deres tilknyttede virksomheder.
  • “Phyn-produkter” omfatter alle apps, produkter og tjenester af mærket Phyn.
  • “Phyn-websteder” omfatter alle globale Phyn-websteder.

Denne privatlivspolitik gælder for alle Phyn-produkter og Phyn-websteder. Ved at besøge Phyn-websteder, bruge Phyn-produkter eller give os dine personlige oplysninger (som defineret nedenfor) giver du accept og samtykke til de praksis, vilkår og betingelser, der er beskrevet i denne privatlivspolitik, hvis vilkår du erkender at have læst og forstået.

Hvis du besøger et Phyn-websted fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (“EØS”), vil Uponor Corporation og dets tilknyttede partnere (“Uponor”) også indsamle og behandle visse personlige oplysninger, som du angiver på en formular på EØS-websteder. For disse personlige oplysninger gælder Uponors Register over privatlivspolitik for kunder og markedsføring, som du kan finde her, og Uponor behandler dine personlige oplysninger til markedsføring og andre formål som angivet i deres privatlivspolitik.

Hvis du opholder dig i EØS, er den persondataansvarlige, for så vidt angår EU’s generelle databeskyttelsesforordning 2016/679 (“GDPR”), Phyn LLC på adressen 1855 Del Amo Boulevard, Torrance, CA 90501 USA.

INFORMATIONSTYPER, DER ER OMFATTET AF DENNE PRIVATLIVSPOLITIK

Personlige oplysninger. Dette betyder al information, som (enten isoleret eller kombineret med anden information) kan bruges til at identificere dig direkte eller indirekte. Blandt eksemplerne på personlige oplysninger kan nævnes dit navn, din adresse, din e-mailadresse, dit telefonnummer samt alle typer id-nummer eller placeringsdata.

Aggregeret information. Information kan aggregeres og/eller anonymiseres. Når information aggregeres, kombineres det med information om andre kunder og brugere. Aggregeret information, der indeholder personlige oplysninger, betragtes som personlige oplysninger, indtil det er anonymiseret.

Anonymiseret Information. Når information er anonymiseret, fjernes personlige oplysninger fra indsamlede data, og den resterende del af dataene genbruges til intern eller ekstern brug såsom at bestemme, hvor mange brugere af Phyn-produkter, der har oplevet vandlækage i det forløbne år, eller hvor mange brugere, der har set en bestemt video eller annonce på et websted. Sådan information kan ikke bruges til at identificere dig. Blandt eksemplerne kan nævnes brugsdata med relation til Phyn-websteder og Phyn-produkter, sprogindstillinger og sidevisninger for Phyn-websteder.

Generelt vil data, der indsamles, når du besøger Phyn-websteder eller bruger Phyn-produkter, både blive aggregeret og anonymiseret, så de ikke identificerer dig personligt og derfor ikke er personlige oplysninger.

Børns personlige oplysninger. Phyn-websteder og Phyn-produkter er ikke rettet mod – og Phyn indsamler heller ikke personlige oplysninger information fra – børn under 16 år. Hvis vi bliver informeret om, at vi har indsamlet personlige oplysninger om et barn under 16 år, vil vi slette disse personlige oplysninger fra vores systemer. Hvis du mener, at vi muligvis har indsamlet personlige oplysninger fra eller om et barn under 16 år, bedes du kontakte os på info@phyn.com.

SÅDAN INDSAMLER VI OPLYSNINGER

Vi indsamler og behandler følgende data om dig:

Information, som du giver os. Hvis du udfylder formularer på Phyn-websteder eller kommunikerer med os via telefon, e-mail eller på anden vis, giver du os muligvis information om dig selv, som kan indeholde personlige oplysninger. Dette omfatter information, du angiver, når du tilmelder dig på Phyn-websteder, tilmelder dig eller returnerer et Phyn-produkt, abonnerer på en af vores tjenester, søger efter et produkt, afgiver en ordre på Phyn-websteder, deltager i funktioner på sociale medier på Phyn-websteder, deltager i en konkurrence, kampagne eller undersøgelse, deltager i en træningssession eller anden begivenhed, downloader firmware, software og apps, eller når du rapporterer et problem med Phyn-websteder eller Phyn-produkter eller på anden måde anmoder om support. Personlige oplysninger, som du giver os, kan omfatte dit navn, din hjemmeadresse, din e-mailadresse, din adgangskode, dit telefonnummer og andre kontaktoplysninger, opgørelse af VVS-inventar, information om Wi-Fi og andet hjemmenetværk, finansielle oplysninger og kreditkortoplysninger og anden information, der kan bruges til at identificere dig personligt.

Opsætningsinformation: Når du installerer Phyn-enheden, bliver du bedt om at angive information for at oprette din konto. Du vil også blive bedt om at give en oversigt over VVS-armaturer i dit hjem, så Phyn kan sætte sig ind i de normale mønstre for vandforbrug i dit hjem for at registrere lækager og kvantificere dit vandforbrug.

Mobiltelefonnummer: Når du opretter en Phyn-konto, bliver du bedt om at angive dit mobilnummer for at bekræfte din identifikation. Når du har oplyst dette telefonnummer, vil det blive gemt sammen med dine kontooplysninger og brugt til at sende dig SMS-beskeder vedrørende forskellige funktioner i tjenesten, herunder advarsler om lækage, advarsler om enhedstilslutninger og underretninger om produktforbedringer, f.eks. når en ny funktionalitet er blevet tilgængelig på din konto.  

Profilinformation: Din konto kan tillade dig at angive grundlæggende profilinformation såsom dit navn og dit profilbillede. Navne og profilbilleder kan blive vist til andre i forbindelse med tjenesterne. Hvis du f.eks. inviterer nogen som en ekstra autoriseret bruger, kan han eller hun måske se dit navn og dit billede. Du bør kun bruge billeder, som du er villig til at offentliggøre.

Information, som vi indsamler om dig. Vi indsamler automatisk information, når du bruger Phyn-websteder eller Phyn-produkter, herunder:

  • Data fra dine Phyn-produkters sensorer, herunder men ikke begrænset til advarsler, meddelelser, brugerpræferencer, indstillinger og brugerhandlinger, vandforbrugsinformation (herunder nuværende flowhastighed, temperatur og trykhastighed) andre data, der er indsamlet af Phyn via tredjepartssystemer, som du har bemyndiget Phyn til at kommunikere med, og direkte justeringer af dit Phyn-produkt og din Phyn-app, herunder ændringer eller indstillinger. Vi indsamler også information i takt med, at du bruger og interagerer med Phyn, herunder din aktivitet ved brug af Phyn-appen, dine klik på de forskellige funktioner og feedback fra alarmer og vandforbrugsdata, så vi kan korrigere systemet. Disse data hjælper dit Phyn-product med at registrere lækager. Oplysninger om lækager, underretninger eller alarmer, der leveres via Phyn-appen, samt eventuelle handlinger du udfører som reaktion på disse meddelelser, indsamles og bruges for at forbedre systemets evne til at registrere lækager og kvantificere vandforbruget.
  • Teknisk information fra Phyn-produktet: For at forbedre din oplevelse over tid og hjælpe med fejlfinding til de problemer, du kunne opleve med Phyn-produktet, registrerer vi enhedens model og serienummer, softwareversion og anden teknisk information.
  • Information om Wi-Fi-netværk: Hvis du vil oprette forbindelse mellem dit Phyn-produkt og vores app og tjenester eller ønsker adgang til dit Phyn-produkt over internettet fra en computer, en smartphone eller en tablet, skal du oprette forbindelse til dit Wi-Fi-netværk. Under opsætningen vil Phyn bede om dit Wi-Fi-netværksnavn (SSID) og din adgangskode for at oprette forbindelse til internettet. Dine oplysninger gemmes på Phyn-produktets firmware sammen med din IP-adresse, så du kan få adgang til enheden og styre den fra din computer, smartphone eller tablet, og så den kan kommunikere med Phyns servere og downloade softwareopdateringer. Når der er oprettet forbindelse til dit Wi-Fi-netværk, sender dit Phyn-produkt jævnligt de data, der er beskrevet i denne privatlivspolitik (ekskl. Wi-Fi-adgangskoden), til Phyn for at kunne tilbyde tjenester med relation til dit vandforbrug.
  • Information om dit besøg på Phyn-websteder, herunder de fulde URL’er (Uniform Resource Locators), du benytter, via og fra Phyn-websteder (herunder dato og klokkeslæt), produkter du har vist eller søgt efter, sidens svartider, downloadfejl, besøgets varighed på bestemte sider, sete videoer, sideinteraktionsinformation (såsom rulning, klik og markørens bevægelser) samt metoder, der bruges til at søge væk fra siden.

Information, som vi modtager fra andre kilder. Vi arbejder tæt sammen med tredjeparter, der leverer tjenester til os (herunder f.eks. forretningspartnere, underleverandører inden for tekniske tjenester, betalingstjenester og leveringstjenester, reklamenetværk, analyseleverandører, søgeinformationsudbydere og kreditreferencemyndigheder), og vi modtager muligvis oplysninger om dig fra dem.

SÅDAN BRUGER VI INFORMATION

Vi anvender den information, vi indsamler, til en række formål. Disse formål vil være i overensstemmelse med årsagen til, at du gav oplysningerne til os, eller tjene et direkte relateret formål. Vi anvender denne information på følgende måder:

  • Til at oprette en konto til dig på Phyn-websteder eller Phyn-produkter.
  • Til at hjælpe dig med køb og/eller download af Phyn-produkter.
  • Til at godkende brugen af din konto eller dine køb og/eller din brug af et Phyn-produkt.
  • Til at registrere dit Phyn-produkt i vores produktdatabase.
  • Til at leve op til vores forpligtelser som følge af kontrakter, der er indgået mellem dig og os og til at give dig de oplysninger, produkter og tjenester, du anmoder om fra os.
  • Til at hjælpe dig med kundesupport.
  • Til at kommunikere om og administrere deltagelse i kundekampagner og -undersøgelser, som du vælger at deltage i.
  • Til at levere Phyn-produkter eller eventuelle tjenester, som du anmoder om.
  • Til at give dig information om de Phyn-produkter, du bruger, såsom nye funktioner, fejlrettelser, servicenedetider eller opgraderinger.
  • Til at give dig lejlighedsvis information om din energi eller dit vandforbrug og foreslå potentielle besparelser i vand- eller energiforbrug, herunder at foretage vurderinger og anbefalinger angående VVS, vandlækage og vandforbrug hos dig.
  • Til at hjælpe os med at udvikle nye Phyn-produkter og -tjenester og forbedre nuværende Phyn-produkter og -tjenester.
  • Til at give dig eller tillade udvalgte tredjeparter at give dig information om varer eller tjenester, vi mener, vil kunne interessere dig. Vi (eller udvalgte tredjeparter) vil kun kontakte dig elektronisk, hvis du har tilmeldt dig modtagelse af markedsføringsoplysninger. “Tilmelding” betyder at du har udført en bekræftende handling for at modtage oplysninger, f.eks. ved at sætte kryds i et felt eller klikke på en knap.
  • Til at underrette dig om ændringer angående Phyn-websteder og Phyn-produkter og ændringer i vores vilkår, betingelser og politikker.
  • Til at administrere Phyn-websteder og Phyn-produkter til interne operationelle formål, herunder fejlfinding, dataanalyse, statistisk analyse, test, forskning og undersøgelser.
  • Til at forbedre Phyn-websteder og Phyn-produkter og sikre, at indholdet præsenteres på den mest effektive måde for dig og din computer eller enhed.
  • Til at beskytte Phyn-websteder og Phyn-produkter.
  • Til at overvåge og regulere interaktive funktioner på Phyn-websteder og i Phyn-produkter, som du kan vælge at deltage i.
  • Til at hjælpe dig med at navigere på Phyn-websteder.
  • Til at hjælpe dig med at få adgang til og bruge visse funktioner i Phyn-produkter eksternt og til at hjælpe dig med at overvåge og beskytte dit hjem.
  • Til at måle eller forstå effektiviteten af annoncering, som vi fremviser til dig og andre, der besøger Phyn-websteder, og levere relevant personlig annoncering til dig og andre.
  • Til at afgøre, hvilke aspekter af Phyn-websteder og Phyn-produkter, der er mest nyttige for dig og andre brugere af Phyn-websteder og Phyn-produkter.

Derfor bruger vi information

Når vi behandler dine personlige oplysninger for at levere et produkt eller en tjeneste, gør vi det, fordi det er nødvendigt for at leve op til kontraktmæssige forpligtelser over for dig. Hvis du vælger ikke at give os de personlige oplysninger, vi skal bruge for at kunne levere et produkt eller en tjeneste til dig, vil vi ikke kunne levere produktet eller tjenesten til dig. Når du køber og/eller downloader nye Phyn-produkter, bruger vi kun dine personlige oplysninger til de formål, der er angivet i denne privatlivspolitik, samt meddelelser, som du fik på købs- eller downloadtidspunktet.

Vi bruger også dine personlige oplysninger til at beskytte vores forretning (for eksempel mod svig) for at overholde de lovmæssige krav, som vi er underlagt (for eksempel krav til skattemæssig eller finansiel indrapportering), og af hensyn til andre legitime interesser.

Vi vil kun sende dig direkte markedsføring, hvis du har givet dit samtykke til en sådan kommunikation. Se afsnittet Markedsføring nedenfor.

INFORMATIONSDELING

Vi vil under ingen omstændigheder udleje eller sælge dine personlige oplysninger til tredjeparter til markedsføringsformål. Vi deler kun dine personlige oplysninger med tredjeparter til markedsføringsformål, hvis du har givet os tilladelse til at gøre det, og det er i overensstemmelse med afsnittet Markedsføring nedenfor. Vi deler personlige oplysninger på følgende måder:

  • Internt hos Phyn med henblik på databehandling eller -opbevaring.
  • Internt i Phyns koncerngruppe, herunder vores datterselskaber, tilknyttede virksomheder og divisioner, som alle må bruge dine oplysninger til de formål, der er beskrevet i denne privatlivspolitik.
  • Med forretningspartnere, serviceleverandører, autoriserede tredjepartsagenter, tjenesteudbydere eller entreprenører til at levere en efterspurgt tjeneste eller transaktion, herunder professionelle VVS-tjenester til at installere dit Phyn-produkt via vandforsyningen til dit hjem, behandling af ordrer, hosting af websteder, opbevaring af din information, levering af e-mailkommunikation på vores vegne samt kundesupport. For eksempel bruger Phyn en betalingsprocessor til at bekræfte dine betalingskortoplysninger ved køb i butikker på Phyn-websteder. Dine betalingskortoplysninger videresendes til betalingsprocessoren og vil hverken blive indsamlet eller lagret af Phyn. Betalingsprocessoren har kun tilladelse til at bruge denne information til at godkende dit køb og ikke til noget andet formål. Vi leverer kun de absolut nødvendige personlige oplysninger til disse tredjeparter, når de skal bruges til at gennemføre eller levere den ønskede tjeneste eller transaktion, og vi tillader kun tredjeparter at bruge dine personlige oplysninger til formål, som du er blevet informeret om.
  • Yderligere autoriserede brugere og partnere (“autoriserede brugere”): Phyn kan give dig mulighed for at give autoriserede brugere adgang til din konto. Oplysningerne deles kun med autoriserede brugere, hvis du giver udtrykkeligt samtykke til denne deling. Hvis du samtykker, kan de autoriserede brugere kontrollere og se alle dine enheder, alt dit indhold og alle dine tredjepartsforbindelser. Et eksempel på en autoriseret bruger vil være, hvis du inviterer en anden person til at benytte din Phyn-konto som autoriseret bruger. En inviteret bruger skal have eller oprette en Phyn-konto, og oplysninger om inviterede brugere (såsom e-mailadresse, navn eller ændringer i produktindstillinger) lagres sammen med din konto. Et andet eksempel kunne være, at du tilmelder dig programmer, der tilbydes af vores partnere (f.eks. forsikringsselskaber). Hvis du gør dette, kan vi dele visse oplysninger med partneren. Dette kan omfatte dine tilmeldingsoplysninger, dine brugsdata og din enheds aktiveringsstatus. Brugerdata, der modtages via Phyn-sensorer, kan deles med autoriserede brugere, hvis du giver dem tilladelse til at modtage sådanne data (f.eks. din blikkenslager, din ejendomsejer/-administrator eller dit forsikringsselskab). Når du tilslutter tredjepartsenheder og -tjenester på dine Phyn-produkter, kan du ligeledes se information om enhver foreslået dataudveksling. Dit udtrykkelige samtykke er påkrævet for at tillade disse udvekslinger på dine vegne, og du kan altid ombestemme dig.
  • Med serviceudbydere, rådgivere eller andre tredjeparter i det omfang, det er rimeligt nødvendigt for at kunne fortsætte med forhandling eller afslutning af fusion, køb eller salg af hele eller en bestemt del af vores aktiver. Hvis Phyn fusionerer med eller erhverver eller bliver erhvervet af en anden enhed, vil personoplysningerne blive overført som en helhed til den efterfølgende enhed.
  • Til at overholde loven eller den juridiske proces (såsom at reagere på stævninger eller retsordrer), til at overholde myndighedernes indrapporteringsforpligtelser og udøve vores juridiske rettigheder eller forsvare os mod juridiske krav.
  • Til at beskytte vores eller andres juridiske rettigheder, som f.eks. beskyttelse af Phyn-mærket eller undersøgelse af brud på Phyns vilkår, lovovertrædelser, overtrædelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, misbrug af Phyn-websteder, svig eller potentielle trusler mod personsikkerheden.

Derudover vil vi muligvis bruge og dele aggregeret og anonymiseret information, herunder brugsdata om Phyn-produkter, med tredjeparter til en række forskningsformål, herunder at analysere tendenser om vandforbrug i alle Phyn-brugeres hjem for at vise tredjeparter, hvordan deres produkter vil kunne fungere sammen med Phyn-produkter, og hjælpe os med at træffe salgs-, markedsførings- og forretningsbeslutninger. Denne aggregerede og anonymiserede information kan også deles med andre brugere for at give dem bedre indsigt i deres vandforbrug sammenlignet med andre Phyn-brugere, for at øge bevidstheden om sikkerheds- eller besparelsesproblemer eller for at hjælpe os med at forbedre vores service generelt. Vi kan også dele aggregeret og anonymiseret information med vores samarbejdspartnere, hvis de for eksempel er interesserede i at levere efterspørgselsreaktionstjenester eller andre incitamentsprogrammer. Vi har sørget for, at denne information ikke kan spores tilbage til dig, og vi kræver, at tredjeparter opbevarer al delt information i anonymiseret form.

For visse Phyn-produkter kan Phyn give dig mulighed for at sammenkøre dem med et eller flere tredjepartsprodukter og -tjenester, hvilket indebærer udveksling af information fra dit Phyn-produkt med tredjepartsproduktet eller -tjenesten. Ved tilslutning af tredjepartsproduktet eller -tjenesten kræves der udtrykkeligt samtykke og tilladelse fra dig, og dette kan til enhver tid tilbagekaldes af dig ved at sende os en e-mailforespørgsel på info@phyn.com. I nogle tilfælde kan du, hvis du køber, bruger eller downloader et tredjepartsprodukt eller en tjeneste, der kan oprette forbindelse til et Phyn-produkt, også være underlagt tredjepartens privatlivspolitik. Phyn er ikke ansvarlig for privatlivspraksis hos tredjemandspartnere. Hvis du på denne måde tilgår et Phyn-produkt via et tredjepartsprodukt, accepterer du denne tredjeparts privatlivspolitik. Vi opfordrer dig til at læse privatlivspolitikkerne og vilkårene for brug af tredjepartsprodukter, der sluttes til Phyn-produkter, omhyggeligt.

Enhver tredjepart, som vi deler dine personlige oplysninger med, er forpligtet til at holde oplysningerne fortrolige og har forbud mod at bruge dem til andre formål. Vi vil tage alle rimelige skridt for at sikre, at disse tredjeparter overholder de samme principper for privatliv, der gælder for vores indsamling af dine personlige oplysninger.

Vi vil bede om dit samtykke, f.eks. via e-mailsvar, tilmeldingsfelt eller accept ved at klikke dig igennem en aftale, inden vi bruger eller deler dine personlige oplysninger til andre formål.

MARKEDSFØRING

Vi behandler kun dine personlige oplysninger til markedsføringsformål, enten fra os selv eller en tredjepart, hvis vi får dit samtykke.

Du har forskellige valg i forhold til dine personlige oplysninger. Nogle valg præsenteres på forhånd i form af tilmeldingsmeddelelser eller godkendelsesfelter for markedsføring til dig eller deling af dine personlige oplysninger med tredjeparter. Du har altid mulighed for at framelde, hvis du ændrer mening senere. En form for framelding er at klikke på afmeldingslinket i en markedsføringsmail. På denne måde fjernes du fra vores e-mailliste for markedsføring.

Bemærk, at disse til-/frameldingsvalg ikke gælder for modtagelse af obligatorisk kommunikation angående websteder, tjenester eller software, såsom information om opdateringer eller nedetid, lækageadvarsler eller serviceintegrerede e-mails eller ordremodtagelse eller forsendelsesbekræftelser i butikker på Phyn-websteder, som du regelmæssigt kan modtage som en del af Phyn, når de udfører kontrakten med dig, medmindre du annullerer din tjeneste eller ordre eller afslutter brug af software i overensstemmelse med gældende brugsbetingelser eller licensaftale.

Hvis du ikke ønsker at modtage direkte markedsføringsmateriale fra os eller en tredjepart, kan du foruden at følge afmeldingsinstruktionerne i en markedsføringsmail sende os en e-mailanmodning på info@phyn.com.

HER OPBEVARER VI DINE OPLYSNINGER

De data, vi indsamler fra dig, kan overføres til og gemmes på forskellige placeringer globalt, herunder USA. De kan også blive behandlet af Phyns medarbejdere eller entreprenører, der opererer uden for dit bopælsland (herunder hvis du er i Europa, uden for EØS, eller hvis du er i Australien eller New Zealand (“ANZ”) eller uden for ANZ), som arbejder for os eller for en af vores leverandører. Sådanne medarbejdere kan blandt andet være involveret i gennemførelsen af din ordre, behandlingen af dine betalingsoplysninger og leveringen af supporttjenester. Vi bruger også skybaserede applikationer og tjenester til at gemme og behandle dine personlige oplysninger, hvilket kan medføre, at dine personlige oplysninger gemmes uden for dit bopælsland (eller EØS eller ANZ).

Vi vil tage alle rimelige skridt for at sikre, at vi og vores tjenesteudbydere ikke tilsidesætter de principper for privatliv, der gælder for vores indsamling af dine personlige oplysninger, og at dine personlige oplysninger behandles sikkert og i overensstemmelse med denne privatlivspolitik samt gældende databeskyttelseslove. Når du giver os dine personlige oplysninger, er du fuldt ud indforstået med, at Phyn overfører, behandler og opbevarer personlige oplysninger uden for dit bopælsland, hvor der kan være andre databeskyttelsesstandarder, og videregiver dine personlige oplysninger til udenlandske udbydere, der ikke nødvendigvis lever op til de specifikke love i dit land.

Vores privatlivspolitik og vores praksis er designet til at give et globalt konsekvent beskyttelsesniveau for personlige oplysninger over hele verden. Dette betyder, at selv i lande, hvis love giver mindre beskyttelse af din information, vil Phyn stadig håndtere dine oplysninger på den måde, der er beskrevet i denne privatlivspolitik og i overensstemmelse med alle gældende love. Dette omfatter, hvor det er relevant, indgåelse af EU-standardkontraktklausuler (eller tilsvarende foranstaltninger) med parten uden for EØS (som kan ses her).

TILGANG TIL OG OPDATERING AF DIN PERSONLIGE OPLYSNINGER

Vi har brug for din hjælp til at sørge for, at dine personlige oplysninger er nøjagtige og ajourførte, så du bedes give os besked om eventuelle ændringer i dine personlige oplysninger. Du kan til enhver tid tilgå og opdatere dine personlige oplysninger og kommunikationspræferencer på følgende måder:

  • Ved at klikke på afmeldingslinket i en e-mail, som du modtager fra os.
  • Ved at sende en e-mail til info@phyn.com. Husk at angive dit navn, din e-mailadresse og specifikke oplysninger om de oplysninger, du vil ændre, eller det materiale, du ikke længere ønsker at modtage.
  • For mange Phyn-websteder og Phyn-produkter gøres dette ved at logge på din onlinekonto, som ligger på den URL, der blev angivet, da du tilmeldte dig Phyn-webstedet eller -tjenesten.

Du har ret til at anmode os om at:

  • Bekræfte, om vi behandler dine personlige oplysninger eller ej.
  • Levere en kopi af sådanne personlige oplysninger samt oplysninger om behandlingens formål, de pågældende datakategorier, hvem sådanne oplysninger må videregives til, og hvor længe vi planlægger at opbevare dataene.
  • Rette dine data, hvis de er unøjagtige eller ufuldstændige.
  • Slette dine personlige oplysninger, medmindre vi er forpligtet til at opbevare dem ved lov eller af hensyn til andre retslige formål såsom at etablere, udøve eller forsvare juridiske krav eller at udføre en kontrakt, som vi har indgået.
  • Give dig en kopi af personlige oplysninger, der opbevares blandt vores optegnelser.
  • Informere dig om kilden til de personlige oplysninger, hvis vi ikke har indhentet dem fra dig.
  • Informere dig om de relevante sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet i forbindelse med overførsel af dine personlige oplysninger fra et sted i EØS-området til et sted uden for EØS-området.

Hvis du er bosiddende i EØS, har du også ret til:

  • Når som helst at trække dit samtykke til vores behandling af dine personlige oplysninger tilbage, efter du har givet samtykke, herunder at framelde dig modtagelse af markedsføringsmateriale. Den nemmeste måde at gøre det på er at klikke på afmeldingslinket i en e-mail, som du modtager fra os.
  • Hvis vi behandler dine personlige oplysninger enten på grundlag af dit samtykke eller for at indgå en kontrakt med dig, for at modtage sådanne data i et maskinlæsbart format eller, hvor det er muligt, for at få os til at overføre dem direkte til en tredjeparts persondataansvarlige.
  • Begrænse vores behandling af dine personlige oplysninger, når du mener, at disse data er unøjagtige, vores behandling er ulovlig, eller vi ikke længere behøver at behandle sådanne data til et bestemt formål (medmindre vi ikke kan begrænse sådan behandling eller slette dataene på grund af en forpligtelse af juridisk eller anden art, eller fordi du ikke ønsker at slette dem).
  • Modsætte dig en sådan behandling af grunde, der vedrører din særlige situation, hvor den juridiske begrundelse for vores behandling af dine personlige oplysninger er i vores legitime interesse. Vi retter os efter din anmodning, medmindre vi har overbevisende legitime grunde til behandlingen, som tilsidesætter dine interesser og rettigheder, eller vi fortsat er nødt til at behandle dataene for at etablere, udøve eller forsvare juridiske krav.

Du kan anmode om at udøve disse rettigheder i forhold til dine personlige oplysninger ved at sende anmodningen via e-mail til info@phyn.com.

Vi besvarer din anmodning straks efter modtagelsen. Hvis du befinder dig i EØS, vil dette være inden for en måned efter modtagelsen, og hvis der er behov for mere tid, vil vi informere dig herom og om årsagen til forsinkelsen. Vi vil muligvis bede dig om at bekræfte din identitet, før vi kan handle efter anmodning fra dig.

Hvis dine personlige oplysninger er blevet videregivet til tredjemand i overensstemmelse med denne privatlivspolitik, træffer vi rimelige forholdsregler for at underrette tredjemanden om alle opdaterede oplysninger, du giver os.

Hvis du er i EØS, har du også ret til at indgive en klage til den lokale databeskyttelsesmyndighed, hvis du mener, at vi ikke har overholdt de gældende databeskyttelseslove. Klik her for at se en liste over kontaktoplysninger til EØS-databeskyttelsesmyndighederne.

OPBEVARING AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

Vi opbevarer kun dine personlige oplysninger til de formål, som de blev indsamlet til i henhold til de legitime forretningsformål, der er beskrevet i denne privatlivspolitik, eller på anden måde i overensstemmelse med loven. Når vi ikke længere har brug for personlige oplysninger, fjerner vi dem fra vores systemer og optegnelser, og/eller vi anonymiserer dem, så de ikke længere kan bruges til at identificere dig.

For at bestemme den passende opbevaringsperiode for personlige oplysninger vurderer vi mængden, arten og følsomheden af de personlige oplysninger, den potentielle risiko for skade ved uautoriseret brug eller videregivelse af dine personlige oplysninger, formålene med vores behandling af dine personlige oplysninger, og hvorvidt vi kan tjene disse formål på andre måder, samt de gældende lovkrav.

COOKIES, WEBBEACONS OG ANDRE WEBVÆRKTØJER

Vi bruger automatiske dataindsamlingsværktøjer såsom cookies, indlejrede weblinks og widgets. Disse værktøjer indsamler visse oplysninger, som din browser eller din mobilenhed sender til Phyn-websteder og Phyn-produkter. Dette afsnit handler om, hvordan vi bruger disse værktøjer og dine valg i den henseende.

Vi bruger fælles sporingsteknologier. Vi indsamler personlige oplysninger om brugere over tid og på tværs af forskellige enheder og platforme, når du bruger Phyn-webstedet, -appen eller -tjenesten.  I denne politik omfatter “platform” vores websteder og mobilapplikationer. Vi har også tredjeparter, der indsamler personlige oplysninger på denne måde. For at gøre dette bruger vi flere fælles sporingsværktøjer. Vores leverandører kan også bruge disse værktøjer. Disse kan indeholde browsercookies.  Vi kan også bruge webbeacons, flash-cookies og andre teknologier.

Der er flere forskellige årsager til, at vi bruger sporingsteknologier. Vi bruger sporingsværktøjer, herunder cookies, på vores platforme.  Cookies er små filer, der downloades, når du går ind på bestemte platforme. Vi bruger sporingsværktøjer:

  • Til at genkende nye eller tidligere kunder.
  • Til at gemme din adgangskode og dine registreringsoplysninger, hvis du er registreret på vores platform.
  • Til at identificere dit land og sprog og skelne dig fra andre brugere af Phyn-websteder.
  • Til at optimere din browseroplevelse ved at forudindlæse visse funktioner på Phyn-websteder og -tjenester ved fremtidige besøg for at reducere og effektivisere indlæsningstiden.
  • Til at tilbyde grundlæggende platformsfunktionalitet og forbedre vores platform.
  • Til at fremvise interessebaseret eller målrettet annoncering for dig (se mere om interessebaseret annoncering nedenfor). 
  • Til at observere din adfærd og dine browsingaktiviteter over tid på tværs af flere enheder eller andre platforme. 
  • Til at aktivere social deling.
  • Til få bedre indsigt i vores kunders interesser og de besøgende på vores platform.

Når webværktøjer indsamler dine personlige oplysninger, er det i vores legitime interesser at behandle sådanne oplysninger for at levere og forbedre vores produkter og tjenester og opretholde vores forhold til dig.

Vi engagerer os i interessebaseret annoncering. Vi og vores partnere viser interessebaseret annoncering ved at bruge information, der indsamles om dig over tid på tværs af flere enheder eller andre platforme. Dette kan omfatte websteder og apps.

Interessebaseret annoncering eller “adfærdsbaseret onlineannoncering” omfatter annoncer, som du præsenteres for, når du har forladt vores platform, som opfordrer dig til at vende tilbage. De indeholder også annoncer, som vi mener er relevante ud fra dine shoppingvaner eller onlineaktiviteter. Disse annoncer kan vises på websteder eller i apps. De kan også vises i e-mails. Nogle gange viser vi disse annoncer, andre gange viser tredjeparter annoncer. De kan omhandle vores produkter eller andre virksomheders produkter.

Hvordan indsamler vi relevante oplysninger om dig til interessebaseret annoncering? For at bestemme, hvad der er relevant for dig, bruger vi information, som du stiller til rådighed, når du interagerer med os, vores partnere og andre tredjeparter. Vi indsamler disse oplysninger ved hjælp af de ovenfor beskrevne sporingsværktøjer. Én mulighed er, at vi eller vores partnere kigger på dine køb eller din browseradfærd. Det er muligt, at vi kigger på disse aktiviteter på vores platforme eller på andres platforme.

Vi samarbejder med tredjeparter, der hjælper med at indsamle disse oplysninger. Disse tredjeparter kan sammenkæde dit navn eller din e-mailadresse med andre oplysninger, som de indsamler. Det kan omfatte tidligere køb foretaget offline eller online. Eller det kan omfatte information om onlinebrug.

Du kan styre sporingsværktøjer. Din browser kan give dig mulighed for at styre cookies.  Hvordan du gør det, afhænger af typen af cookie.  Visse browsere kan indstilles til at afvise browsercookies. Hvis du vil vide mere om, hvordan du aktiverer, deaktiverer eller sletter cookies på din webbrowser, skal du gå ind her og her. Hvis du vil styre flash-cookies, som vi ind imellem bruger på visse platforme, kan du gå ind her. Hvorfor? Fordi flash-cookies ikke kan styres via dine browserindstillinger.  

Vores ikke-sporingspolitik: Nogle websteder har “spor ikke”-funktioner, der gør det muligt at bede et websted om ikke at spore dig. Disse funktioner er ikke alle ensartede. I øjeblikket reagerer vi ikke på disse signaler.  Hvis du blokerer for cookies, vil visse funktioner på vores platform muligvis ikke fungere.  Hvis du blokerer eller afviser cookies, er det ikke al den sporing, som er beskrevet her, der stopper.

Visse indstillinger, som du vælger, er browser- og enhedsspecifikke.

Du kan framelde adfærdsbaseret onlineannoncering. Det selvregulerende program for adfærdsbaseret onlineannoncering giver forbrugerne mulighed for at framelde, at deres onlineadfærd registreres og bruges til annonceringsformål. Hvis du vil framelde, at din onlineadfærd indsamles til annonceringsformål fra deltagende virksomheder, skal du klikke her.

Nogle sporingsværktøjer deltager ikke i det selvregulerende program for adfærdsbaseret onlineannoncering. Hvis du vil have oplysninger om, hvordan du framelder dig indsamling af dine onlineadfærdsdata via disse sporingsværktøjer, skal du klikke på linkene i beskrivelserne under “Vi bruger specifikke sporingsteknologier” nedenfor.

Digital Advertising Alliance tilbyder også et værktøj til at framelde dig indsamling af data på tværs af apps fra en mobilenhed til interessebaseret annoncering. Hvis du vil foretage et valg for virksomheder, der deltager i dette værktøj, skal du downloade appen AppChoices her.

Nogle af de valg, du foretager, er både browser- og enhedsspecifikke.

Vi bruger specifikke sporingsteknologier. Her har du noget mere information om sporingsteknologier og cookies, som vi bruger på vores platforme for øjeblikket. Vi bruger alle disse sporingsteknologier til at forbedre vores platforme samt brugeroplevelsen for vores besøgende:

  • Double Click: Vi bruger Double-Click (et af Googles digitale annonceringsværktøjer) til at administrere digital annoncering på vores websted. DoubleClick-platformen omfatter DoubleClick Advertising Exchange og Double Click Bid Manager.
  • Facebook Connect og Facebooks sociale plugins:Vi bruger denne teknologi til at give brugerne mulighed for at dele deres erfaringer med vores apps og websteder på Facebook.  For eksempel kan vi indsamle dine browseroplysninger, demografiske data og interaktionsdata.
  • Facebook Custom Audience: Vi bruger Facebook Custom Audience til at levere annoncer på Facebook til en bestemt gruppe brugere.
  • Facebook Exchange (FBX):Vi bruger denne teknologi til at vise dig annoncer på Facebook ud fra de sider, du har besøgt på vores websteder.
  • Facebook Social Graph: Vi bruger denne teknologi til at måle, hvor effektive vores markedsføringskampagner er.
  • Google AdSense: Google AdSense er et værktøj, der giver os mulighed for at vise dig annoncer ud fra dine interesser. Vi eller vores forretningspartnere tjener penge, når du ser eller klikker på annoncerne.
  • Google AdWords-konvertering: Vi bruger konverteringssporing til at få indsigt i, hvor effektive vores digitale kampagner er.
  • Google AJAX Search API:Dette værktøj gør det muligt for os at indlejre et Google-drevet søgefelt på vores websted. Dette giver brugerne mulighed for at udføre søgeordssøgninger for at lette navigationen på vores websted.
  • Google Analytics:Vi bruger Google Analytics til at indsamle oplysninger om, hvordan besøgende bruger vores websted.  For eksempel indsamler vi oplysninger om det websted, som den besøgende er kommet fra, og det samlede antal gange en besøgende har været på vores websted.
  • Google Dynamic Remarketing: Vi bruger disse sporingsværktøjer til at spore brugeradfærd over tid og på tværs af tredjepartswebsteder for at forbedre effektiviteten af vores onlineannoncering. Vi indsamler oplysninger om, hvilke annoncer brugerne ser på, og om de klikker på annoncerne. Vi bruger disse oplysninger til at forbedre og tilpasse vores annoncering. 
  • Google Tag Manager: Vi bruger Google Tag Manager til at spore brugeradfærd, trafikanalyse og markedsføringsoptimering.
  • LiveChat: Vi bruger LiveChat til at kommunikere med potentielle købere på vores e-handelswebsted og gøre onlinesalgsprocessen nemmere.
  • MailChimp: Vi bruger MailChimp til at hjælpe os med at designe markedsføringsrelaterede e-mailnyhedsbreve, dele dem på sociale netværk, integrere dem med tjenester, du allerede bruger, og spore dine resultater.
  • Shopify: Vi bruger Shopify til at fremvise produkterne på vores websted, behandle betalinger og strømline vores e-handelsindsats online.
  • Twitter, Inc. og Twitter-knap: Twitter er en onlinebaseret social netværkstjeneste, der giver brugerne mulighed for at sende og læse korte beskeder. Vi bruger Twitter-cookies til at aktivere sociale delingsknapper på vores websteder og spore adfærd for sociale medier og andre typer webbrowsing. På den måde kan vi målrette annoncer og kampagner, så de passer til dine interesser. Du kan se information om, hvordan du framelder Twitter-cookies her.
  • Sporing af YouTube-videoer: Vi bruger sporing af YouTube-videoer til at måle brugernes respons på vores videoer, så vi kan forbedre vores markedsføring og understøtte videoindhold.

SIKKERHED

Vi vil opretholde passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til beskyttelse af information, der indsamles af Phyn-websteder og Phyn-produkter. Desværre er transmissionen af oplysninger via internettet ikke 100 % sikker.

Det er vigtigt at bemærke, at andre muligvis har adgang til ukrypterede personlige oplysninger, hvis du bruger en computer eller en enhed, som andre kan få adgang til. Hvis du ikke vil have, at dine oplysninger kan tilgås af andre, skal du være forsigtig, når du bruger offentlige computere eller enheder, eller når du bruger en computer eller en enhed, som brugere, der ikke er autoriseret af dig, kan have adgang til.

Vi anbefaler, at du træffer alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte dine personlige oplysninger, når du er på internettet. For eksempel bør du ændre dine adgangskoder ofte, bruge en kombination af bogstaver og tal, når du opretter adgangskoder, og sørge for at bruge en sikker browser. Du skal også være opmærksom på, at navne, som du giver dine Wi-Fi-aktiverede enheder, hjemmenetværk og tjenester (også kendt som “brugervenlige navne”), nogle gange kan detekteres af andre uden for dit hjem, så du bør ikke bruge personlige oplysninger som en del af dine brugervenlige navne.

OPDATERINGER OG OPGRADERINGER

Phyn-produkter kan opdateres eller opgraderes fra tid til anden for at levere yderligere funktioner, håndtere tekniske problemer og generelt forbedre din brugeroplevelse. Nogle Phyn-produkter har en automatisk opdateringsfunktion, som giver os mulighed for at foretage opdateringer automatisk. Du kan ændre muligheder for automatisk opdatering ved at ændre dine indstillinger i kontooplysningerne til Phyn-produktet. I meget begrænsede tilfælde vil opdateringer muligvis stadig blive anvendt automatisk uanset indstillingen for automatisk opdatering. For eksempel kan vi levere en automatisk opdatering, der forhindrer eller retter et sikkerhedsproblem eller -brud på dit netværk.

TREDJEPARTSWEBSTEDER OG WEBSTEDER MED LINKS PÅ SOCIALE MEDIER

Phyn-websteder og -onlinetjenester kan indeholde links til websteder eller onlinetjenester, der drives af tredjeparter. Phyn-produkter kan også benytte eller tilbyde produkter og tjenester fra tredjeparter, f.eks. en tredjepartsapp, der fungerer sammen med et Phyn-produkt. Når du forlader Phyn-websteder og Phyn-produkter, styres dine aktiviteter af vilkårene for brug og privatlivspolitikkerne for tredjepartswebsteder og onlinetjenester. Phyn er ikke ansvarlig for privatlivspraksis eller indholdet af disse websteder og onlinetjenester, og vi opfordrer dig til omhyggeligt at læse vilkårene for brug og privatlivspolitikker for alle websteder og onlinetjenester, du besøger.

Phyn-websteder og Phyn-produkter kan indeholde funktioner til sociale medier såsom “Synes godt om”-knapper til Facebook. Disse funktioner kan indsamle oplysninger om din enheds IP-adresse, indstille cookies for at lette samspillet med sociale medier eller linke dig til et socialt mediewebsted, hvor du kan sende personlige oplysninger. Alle interaktioner med funktioner på sociale medier er underlagt privatlivspolitikken for det sociale mediefirma, der leverer funktionen.

OPDATERINGER AF DENNE PRIVATLIVSPOLITIK

Vi vil muligvis opdatere denne privatlivspolitik fra tid til anden, så husk at gennemgå den regelmæssigt. Hvis vi ændrer vores privatlivspolitik, sender vi den reviderede version her, med en opdateret revisionsdato. Hvis vi ændrer vores privatlivspolitik væsentligt, vil vi give dig besked via e-mail eller indsætte et iøjnefaldende opslag på dette websted.

SÅDAN KONTAKTER DU OS

Hvis du har spørgsmål vedrørende privatliv eller kommentarer vedrørende denne privatlivspolitik, bedes du kontakte os via e-mail på info@phyn.com eller pr. post på adressen Phyn LLC, 1855 Del Amo Boulevard, Torrance, CA 90501 USA.

Hvis du har klager eller bekymringer vedrørende denne privatlivspolitik, bedes du kontakte os på en af de ovennævnte adresser. Vi behandler alle klager over lovbrud vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger med alvor. Phyn vil undersøge din klage og svare dig inden for en rimelig frist.

Opdateret 5. marts 2019